På CPH Privathospital kan vi som noget nyt fjerne din diskusprolaps med ny skånsom kikkertoperation også kaldet >> endoskopisk lumbal prolaps operation<<. Tidligere har man løsnet muskel og fjernet knogle og ledbånd for at få adgang til prolapsen. I dag kan vi lave et meget mindre indgreb, hvor prolapserne nu fjernes ved en kikkertoperation.

Hvad er en diskusprolaps?

Har du udstrålende smerter i lænden eller ondt i begge ben? Så har du muligvis en diskusprolaps i lænden. En diskusprolaps er, når dine yderste lag i en bruskskive ikke længere kan holde på den bløde kerne, der ligger mellem ryghvirvlerne. Det gør, at den bløde gelemasse buler igennem bindevævsringen.

Din rygsøjle går fra hovedet til bækkenet og har i alt 24 hvirvler lavet af knogle. Mellem disse hvirvler sidder der bruskskiver, der fungerer som en stødabsorberende pude mellem hvirvlerne. Derudover har de en beskyttende bindevævsring, som omslutter det elastiske indhold. 

Hvis udbulingen sidder uheldigt, kan den trykke på og irritere de nerver, der passerer ud for din diskurs. Og det kan give ubehagelige smerter. Prolapsen vil ofte opstå i lænden, men du kan også få smerter i nakken og – i sjældnere tilfælde – brystryghvirvler. Du kan ofte se diskusprolapsen ved, at det elastiske indhold buler ud i ryggen. 

Hvorfor får man en diskusprolaps?

Alle mennesker kan få en diskusprolaps, men det er særligt personer i 30-50-års alderen, der bliver ramte. Det skyldes blandt andet slid og alderdom. Derudover kan medfødte lidelser, fysisk hårdt arbejde eller en pludselig overbelastning – for eksempel en ulykke – også være årsagen til en diskusprolaps.

I alle tilfælde bliver bindevævsringen i diskus svækket, så den bløde del kan bule ud mod rygmarvskanalen. Med tiden bliver bindevævsringen mere stiv, og symptomerne kommer gradvis. 

Oplever du utryghed eller ubehag ved dine eventuelle symptomer? Hos CPH Privathospital er du velkommen til at kontakte vores erfarne specialister. Hvis vores speciallæge har mistanke om, at du har en diskusprolaps, kan det blive bekræftet ved hjælp af en MR-skanning. Til forundersøgelsen vil vi også stille dig en række spørgsmål samt laver en klinisk undersøgelse af dig, så vi sammen kan gennemgå udviklingen af dine symptomer.

Tegn og symptomer på diskusprolaps i lænden

Diskusprolapser kommer i flere varianter og kan opstå i hele ryggen. Du vil dog primært opleve en diskusprolaps i lænden, der som regel er helt ufarlig og smertefri. Men der er også situationer, hvor det er langt mere alvorligt. Oplever du derfor symptomer på en diskusprolaps, bør du kontakte din læge med det samme og få undersøgt årsagen på dine rygsmerter. 

Nogle gange kan prolapsen nemlig irritere en af de nerver, der går fra ryggen til benene. I så fald oplever du smerter, der stråler fra lænden og videre ned i ballen og i benet. Det giver stærk ubehag i benene, fordi nervefunktionerne bliver svækket. Derudover kan du opleve nedsat kraft i benet, følelsesløshed og manglende reflekser. Flere beskriver dette som “iskias”, da netop nerverødder kan blive påvirket ved en diskusprolaps i lænden.

Et andet tegn på diskusprolaps er, hvis den opstår i den øverste del af rygsøjlen. Her kan du få smerter, der stråler ud i armen eller i et bånd rundt om brystet. De udstrålende smerter bliver normalt beskrevet som brændende, prikkende og stikkende følelser. 

Symptomer ved diskusprolaps i lænden

• Udstrålende smerter til benet, foden og / eller tæerne.
• Føleforstyrrelser i benet, foden og/ eller tæerne
• Nedsat kraft af benets muskler

Udviklingen af symptomerne er ofte langsom, hvor gener fra ryg og ben bliver værre, men de kan også opstå pludseligt. Hvis du derfor oplever en eller flere af ovenstående smerter, eller hvis de ikke forsvinder efter nogle uger, så bør du kontakte lægen med det samme. Lægen vil dernæst vurdere, om du har brug for en operation eller lave en MR-scanning for at fastslå en diagnose.

Forundersøgelsen

Før der besluttes om du skal opereres kommer du til en forundersøgelse hos vores speciallæge i rygkirurgi. Lægen lytter til din sygehistorie og foretager en klinisk undersøgelse. Det er nødvendigt, at du får lavet en MR-skanning, før vi kan stille en endelig diagnose. Når skanningen er foretaget snakker I om, hvilke behandlingsmuligheder der er herunder operation og hvilken type.

Forberedelse

Operationen foregår i fuld bedøvelse, hvilket betyder at du skal møde op fastende, så mavesækken er helt tom. Det er vigtigt, da narkosen får dine muskler til at slappe af, så der opstår risiko for, at mad i mavesækken kan løbe tilbage gennem spiserøret og ned i lungerne.

Der kan gælde særlige regler for dig, fx hvis du er diabetiker, ryger, overvægtig, gravid, i kronisk smertebehandling eller har mange sure opstød. Anæstesilægen gennemgår reglerne med dig inden operationen.

Operationen

Med en kikkertoperation fjernes kun selve prolapsen og eventuelle løsnede stykker fra diskuskernen. Fordelen er at man med kikkerten kommer ind fra siden og kører forbi nerven og direkte ind i diskus og fjerner prolapsen, frem for at skulle gå igennem muskler, knogler og rygmarvskanalen.

Den endoskopiske operationsmetode foregår med en særlig kikkert i fuld bedøvelse, hvor man via et meget lille snit i huden (ca. 0,5 cm.) kan fjerne diskusprolapsen gennem kikkerten. Fordelen ved denne metode er at den er meget skånsom fordi der kun laves en meget lille kanal gennem muskulatur og sener. Der dannes mindre arvæv, hvilket betyder færre smertet og på måde vil patienten bibeholde sin normale funktion, og hurtigere blive smertefri og være tilbage til normal tilstand.

Ved operation for diskusprolaps afhjælpes symptomerne i benet/benene og ca. 90 % af patienterne oplever en bedring. Der er dog også risiko ved indgrebet, bl.a. blødning, infektion, skade på nerver og hinder etc. Dette gennemgår kirurgen med dig i forbindelse med planlægning af operationen.

Efter operationen

Mange patienter kan komme hjem samme dag som de er blevet opereret. Enkelte overnatter til dagen efter.

Det er vigtigt, at du kommer ud af sengen umiddelbart efter operationen, men sørg for at have en pårørende eller sygeplejerske ved din side, da du kan være svimmel. Kom op at stå flere gange i løbet af dagen, efter du er blevet opereret.

Når du skal hjem fra hospitalet er det vigtigt at du sørger for at have en, der kan køre dig hjem, da du ikke selv må sætte dig bag rettet. Du må ikke selv køre bil, før du kan reagere normalt i en enhver situation og det er vigtigt at du er stoppet med at tage stærkt smertestillende medicin.

Du får udleveret smertestillende tabletter eller recept til brug de første dage efter operationen. Hvis der er behov for at forlænge medicinen, bedes du kontakte din praktiserende læge.